• PRIS

    Fra 24.900 kr

  • OPERATIONSTID

    1 Time

  • BEDØVELSE

    Lokal/fuld bedøvelse

  • SYGEMELDING

    Et par dage

-

Om behandlingen

FREMMHÆV DINE LÆBERS NATURLIGE FORM OG FYLDE MED ET LÆBELØFT. INDGREBET FORKORTER AFSTANDEN MELLEM NÆSEN OG OVERLÆBEN OG SKABER ET MERE UNGDOMMELIGT SMIL.

Et læbeløft skaber en fyldigere og mere markeret læbe ved at løfte overlæben og synliggøre mere af det røde læbevæv. Snittet placeres diskret under næsens basis, så synlige ar minimeres. Det relativt enkle kirurgiske indgreb giver en øjeblikkelig forbedring og resulterer i en diskret, men synlig forbedring af læbernes æstetik. Helingsperioden er forholdsvis kort, og det meste af hævelsen aftager inden for en uge. Resultatet er permanent og tilfører ansigtet elegance og balance.

FRA 24.900 DKK

Forundersøgelse

FORUNDERSØGELSE FØR OPERATION

Før du beslutter dig for at få foretaget et læbeløft, skal du mødes med vores kirurg til en forundersøgelse. Under konsultationen gennemgår I dine forventninger, og kirurgen vurderer, hvilken behandling der vil give det bedste resultat for dig.

Du får også en grundig gennemgang af dine muligheder og de risici, der er forbundet med de forskellige kirurgiske løsninger. Kirurgen vil desuden spørge ind til dit helbred for at sikre, at du er egnet til operation.

På baggrund af dine forventninger og kirurgens anbefalinger planlægger I operationen sammen. Du er velkommen til at tage en pårørende eller ven med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til.

I henhold til lovgivningen gælder der en obligatorisk betænkningstid på 7 dage efter forundersøgelsen, før du kan give dit endelige samtykke til kosmetisk kirurgi.

FORVENTNINGER

Hos Caolín tilpasses et læbeløft til din individuelle ansigtsstruktur og dine ønsker. Vores kirurg vurderer, hvilken teknik der er bedst egnet til dig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne af kosmetisk kirurgi ikke er permanente. Den naturlige aldringsproces og kroppens aldringshastighed påvirkes både af genetiske faktorer og livsstilsfaktorer som rygning, soleksponering og vægtændringer.

Det er desuden vigtigt at være klar over, at kirurgi altid indebærer en risiko for komplikationer, og at resultatet ikke nødvendigvis fuldt ud svarer til dine eller kirurgens forventninger.

Hvis du er betydeligt over- eller undervægtig, er der øget risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse og sårheling. Hvis dit BMI er over 30, kan det være, at vi ikke kan tilbyde dig en operation.

"Dr. Bo Sonnich Rasmussen på Caolín Clinic er en af de dygtigste kirurger, jeg nogensinde har mødt. Han har opereret både mig og flere medlemmer af min familie adskillige gange, og han leverer konsekvent fremragende resultater. Hans enestående ekspertise kombineret med hans varme og omsorgsfulde tilgang får dig til at føle dig helt tryg gennem hele forløbet."

— Isolde via Trustpilot

-

-

FINANSIERING

Vi tilbyder mulighed for finansiering, så du kan dele betalingen op.

Har du spørgsmål til finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os – eller spørge til din forundersøgelse.

-

Book en gratis konsultation hos Caolín

Din rejse begynder med en personlig forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og muligheder, så vi sammen kan skabe en behandlingsplan, der føles rigtig for dig.

Frederik Kølle, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Frederik Kølle er certificeret og internationalt anerkendt plastikkirurg med speciale i ansigts- og kosmetisk kirurgi samt avanceret fedttransplantation og kropskonturering. Han er blandt nordens førende eksperter og mestrer hele spektret af ansigts- og brystkirurgi. Med erfaring fra bl.a. Aleris hamlet, cerix samt internationale samarbejder og klinisk praksis kombinerer han høj faglighed med fokus på naturlige og harmoniske resultater. Altid med patientens tryghed i centrum.

Bo Sonnich Rasmussen, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Bo Sonnich Rasmussen er overlæge i plastikkirurgi og en af nordens førende specialister i kosmetisk brystkirurgi samt avanceret rekonstruktiv plastikkirurgi. Han har en ph.d. I brystrekonstruktion med stamcelleberiget fedttransplantation og er internationalt anerkendt for sit arbejde og sin forskning inden for området. Med erfaring fra bl.a. Rigshospitalet, herlev universitetshospital samt flere førende private klinikker kombinerer han høj faglighed med fokus på naturlige og harmoniske resultater. Altid med patientens tryghed i centrum.

Frederik Kølle, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Frederik Kølle er certificeret og internationalt anerkendt plastikkirurg med speciale i ansigts- og kosmetisk kirurgi samt avanceret fedttransplantation og kropskonturering. Han er blandt nordens førende eksperter og mestrer hele spektret af ansigts- og brystkirurgi. Med erfaring fra bl.a. Aleris hamlet, cerix samt internationale samarbejder og klinisk praksis kombinerer han høj faglighed med fokus på naturlige og harmoniske resultater. Altid med patientens tryghed i centrum.

Bo Sonnich Rasmussen, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Bo Sonnich Rasmussen er overlæge i plastikkirurgi og en af nordens førende specialister i kosmetisk brystkirurgi samt avanceret rekonstruktiv plastikkirurgi. Han har en ph.d. I brystrekonstruktion med stamcelleberiget fedttransplantation og er internationalt anerkendt for sit arbejde og sin forskning inden for området. Med erfaring fra bl.a. Rigshospitalet, herlev universitetshospital samt flere førende private klinikker kombinerer han høj faglighed med fokus på naturlige og harmoniske resultater. Altid med patientens tryghed i centrum.

Før operationen

FORBEREDELSE

Før operationen skal du:

Stoppe med at tage medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, såsom Magnyl, Aspirin, Ibuprofen og Treo, en uge før operationen.

Undgå naturlægemidler, især fiskeolie, ingefær og D-vitamin, da de kan øge risikoen for blødning. Stop med at tage alle naturlægemidler tre uger før operationen.

Eventuel blodfortyndende medicin kan være nødvendig at holde pause med. Dette aftales med kirurgen under forundersøgelsen.

Du skal holde pause med rygning i mindst 4 uger før og 6 uger efter operationen. Rygning kan påvirke det kosmetiske resultat negativt, øge risikoen for infektion og er generelt skadeligt for dit helbred. Vi vælger ofte ikke at tilbyde operation til aktive rygere.

Det er en god idé at købe ind og forberede måltider inden operationen, så du kan fokusere på din restitution bagefter.

På operationsdagen skal du tage et bad og vaske både krop og hår grundigt. Undgå at bruge bodylotion eller andre produkter på det område, der skal opereres.

Tag løst og behageligt tøj på, gerne en bluse med lynlås, løstsiddende bukser og flade sko. Fjern alle smykker og eventuelle piercinger, og lad dem blive hjemme.

BEDØVELSE

Operationen udføres som regel i fuld bedøvelse. Du skal faste i 6 timer før operationen, hvilket betyder, at du ikke må spise, tygge tyggegummi, ryge eller lignende. Du må drikke små mængder klare væsker såsom vand og sukkerholdige drikke indtil 2 timer før operationen. Du må ikke drikke mælk, juice eller lignende.

Det er afgørende, at du overholder fastereglerne, da bedøvelse kan være farlig, hvis du ikke er fastende. Operationen vil blive aflyst, hvis du ikke har overholdt fastereglerne.

Under operationen

OPERATION

På operationsdagen skal du møde på klinikken på det aftalte tidspunkt. En sygeplejerske tager imod dig og viser dig til din stue, hvor du skifter tøj og får lagt et drop. Anæstesilægen gennemgår bedøvelsen med dig, og til sidst møder du kirurgen, som sikrer, at du føler dig tryg og velinformeret. Kirurgen markerer også det område, der skal opereres.

Operationen udføres som regel i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Hvis operationen udføres i lokalbedøvelse, lægges der en blokade i området. Fuld bedøvelse vælges oftest, da det er mere behageligt for dig og giver kirurgen de bedste arbejdsbetingelser.

Under operationen lægges et snit under næsen, som følger næseborene og næseskillevæggen. Et stykke hud og underhudsvæv fjernes, så afstanden fra den røde del af læben til næsen forkortes, og læben kommer til at fremstå mere fremtrædende. Der sys i flere lag for at sikre et så diskret ar som muligt, og huden lukkes med en tynd sutur.

Efter operationen

EFTER OPERATIONEN

Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor en sygeplejerske holder øje med dig. Du får noget at drikke og spise samt smertestillende medicin efter behov. Afhængigt af operationens omfang kan du blive udskrevet efter nogle få timer.

Inden du tager hjem, gennemgår plastikkirurgen og sygeplejersken de forholdsregler, du skal følge efter operationen, og besvarer eventuelle spørgsmål, så du føler dig tryg. Du skal sørge for, at nogen henter dig, da du ikke selv må køre.

DAGENE EFTER OPERATIONEN

Da operationen som regel udføres i fuld bedøvelse, vil du være træt og sløv det første døgn, og du kan opleve kvalme og svimmelhed. Vi anbefaler, at du har en voksen hos dig i de første 24 timer.

Det er vigtigt, at du tager den med ro de første dage efter operationen og generelt lytter til kroppens signaler for at mindske risikoen for blødning og hævelse. Sørg for at få rigeligt med væske og spise en fornuftig, proteinrig kost.

Undgå varm, krydret eller fast føde de første par dage. Undgå også at bøje dig forover, da dette mindsker risikoen for hævelse og blødning. Tag den med ro de første dage for at reducere risikoen for blødning og hævelse.

SMERTER

Denne operation er forbundet med relativt få smerter, men du må forvente betydelig hævelse og misfarvning.

Det er vigtigt, at du tager den ordinerede medicin. Medicinen vil mindske smerterne, men du må forvente noget ubehag i de første 3–4 dage.

Mange oplever stikkende og skarpe smerter i det opererede område. Det er normalt og skyldes, at nerverne genetablerer deres forbindelser. Disse fornemmelser kan vare i op til 1 år efter operationen.

Du får en individuel plan for håndtering af smerter efter operationen. Sygeplejersken gennemgår medicinen grundigt med dig, inden du tager hjem, og du får også udleveret skriftligt materiale, hvor det hele er beskrevet.

AKTIVITET

I den første uge bør du ikke bøje dig forover, så dit ansigt kommer under hjerteniveau. Du bør desuden undgå aktiviteter, der øger din puls og dit blodtryk.

ARBEJDE

Du kan sandsynligvis genoptage stillesiddende arbejde efter nogle få dage. Undgå tungt fysisk arbejde i mindst 2 uger.

Du må forvente betydelig misfarvning og hævelse i området i mindst 1–2 uger efter operationen. Tag højde for dette i forbindelse med kommende begivenheder.

SOVESTILLING

Du bør sove på ryggen med hovedet hævet. Brug gerne et par ekstra puder de første dage.

BADNING

Du kan tage brusebad 24 timer efter operationen, eller når der ikke længere siver væske fra sårene, medmindre du har dræn. Inden du går i bad, skal du fjerne kompressionsforbindingen og den absorberende forbinding. Det brune plaster skal blive siddende indtil din opfølgende kontrol. Det tåler vand.

Tag et forsigtigt brusebad, og skyl sårene, så eventuelle sæberester fjernes. Undgå at vaske eller skrubbe selve sårene. Dup området tørt med et rent håndklæde, før du tager kompressionsforbindingen på igen.

Du bør undgå karbad, havbad, svømmehal og sauna, indtil stingene er fjernet, og sårene er helet helt.

CREME OG MAKEUP

Du må ikke bruge creme eller makeup på det opererede område, før sårene er helet helt, og der ikke længere er synlige sårskorper.

BLØDNING

Det er normalt, at der umiddelbart efter operationen kan sive lidt blodtilblandet væske fra sårene. Du får gaze med, som du kan duppe med. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en blødning, som kræver en ny operation for at standse blødningen. Dette påvirker som regel ikke resultatet, men kan medføre øget hævelse og misfarvning under helingsforløbet.

En mindre blødning kan som regel standses ved at holde sig i ro og lægge et fast, konstant tryk med noget koldt på området i cirka 15 minutter. Symptomer på blødning kan være kraftig eller pludselig hævelse, misfarvning og stærke smerter. Hvis du oplever dette, skal du kontakte klinikken.

AR

Arrene efter operationen vil typisk være røde og hævede, men vil forbedres i løbet af 6–24 måneder. Med tiden bliver arrene som regel smallere og lysere, men i nogle tilfælde kan de blive brede og mørkt pigmenterede.

Du kan påføre en beroligende creme på arrene, når de er helet helt. Undgå rygning, da det øger risikoen for infektion, langsom heling og skæmmende ar.

KONTAKT MED KLINIKKEN

Ved udskrivelsen får du et telefonnummer, så du kan kontakte klinikken døgnet rundt i tilfælde af en akut situation. Derudover ringer en sygeplejerske til dig dagen efter operationen for at besvare eventuelle spørgsmål og sikre, at du har det godt.

OPFØLGNING

Efter 7–10 dage skal du til opfølgende kontrol hos sygeplejersken i klinikken. Plastrene fjernes, sårene kontrolleres, og stingene tages ud. Vi gennemgår, hvordan du fremover skal pleje arrene.

Du vil også blive tilbudt en opfølgende kontrol hos plastikkirurgen 3–6 måneder efter operationen. Hvis du oplever problemer inden da, er du altid velkommen til at kontakte os.

KOMPLIKATIONER

Infektion: Infektioner er meget sjældne. Symptomerne viser sig typisk 3–5 dage efter operationen og omfatter rødme, varme, hævelse, dunkende smerter og eventuelt feber. Hvis der opstår en infektion, behandles den med antibiotika.

Skæmmende ardannelse: Ardannelse kan variere meget fra person til person. De fleste ar bliver med tiden pæne og lyse, men nogle har tendens til at danne røde og fortykkede ar, også kendt som hypertrofiske ar. Denne proces kan tage flere år.

Blodansamling/hæmatom: En blodansamling kan opstå inden for det første døgn efter operationen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med endnu en operation. Dette påvirker som regel ikke resultatet.

Føleforstyrrelser: Der kan forekomme føleforstyrrelser og nedsat følesans i det opererede område. Dette forsvinder som regel inden for 6–9 måneder, men kan i enkelte tilfælde være permanent.

Blå mærker og hævelse: Dette er helt normalt og aftager i løbet af de første par måneder.

Ujævnheder og asymmetri: Der kan forekomme ujævnheder og asymmetri, især ved dårlig hudkvalitet. Med tiden kan huden igen blive løs, og resultatet er ikke nødvendigvis helt symmetrisk fra side til side, især hvis der er forskelligt træk fra næsen på de to sider.

Hvis du har yderligere spørgsmål om din behandling, dit helingsforløb eller andre ydelser, vi tilbyder, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores team står klar til at vejlede dig gennem hele forløbet, så du føler dig velinformeret og tryg. Hvis du har brug for mere detaljerede instruktioner om efterbehandling, ønsker at aftale opfølgning eller har spørgsmål til, hvad du kan forvente, er du velkommen til at kontakte os eller tale med din specialist.

Medicinsk tatovering af ar og rekonstruktion af brystvorter

Vi samarbejder med Medicinsk Tatovering, som er specialister i medicinsk tatovering til camouflering af ar og rekonstruktion af brystvorte og areola efter brystkirurgi. Behandlingerne tilbydes i Ringsted, og der tilbydes desuden konsultationer og behandlinger i Albertslund hver anden uge.

Som patient hos Caolín får du 10 % rabat, når du oplyser, at du er blevet opereret hos os.

-

Et læbeløft forkorter afstanden mellem næsen og overlæben, så overlæben fremstår fyldigere og mere synlig.

Arret placeres diskret under næsen.

Relaterede behandlinger

  • Øvre øjenlåg

  • Nedre øjenlåg

-