TEAM

NAWRAS MARIA MOUSAWI

KOSMETISK SYGEPLEJERSKE

Nawras er uddannet sygeplejerske fra Københavns Professionshøjskole i 2014 og har tidligere arbejdet på Neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor hun opbyggede solide kliniske færdigheder. I 2018 valgte hun at følge sin passion for æstetik, og videreuddannede sig som kosmetisk sygeplejerske.

Hos Caolín tilbyder Nawras en bred vifte af kosmetiske behandlinger, herunder Botox, ikke-permanente fillers, samt behandlinger af pigmentforandringer, ar og uønsket hårvækst. Hun skræddersyer behandlingsplaner, der tager højde for den enkelte kundes hudtilstand, og kombinerer ofte flere tilgange for at opnå de bedste resultater. De maskiner, som Nawras benytter i sine behandlinger, er valgt ud fra de nyeste trends og innovative teknologier fra London og Dubai, hvilket sikrer optimale resultater.

Nawras har en holistisk tilgang til behandlingerne, som betyder, at hendes fokus er at skabe balance og harmoni i både ansigt og krop. Hun samarbejder også tæt med vores kirurg for at sikre grundig vurdering og rådgivning, når det drejer sig om mere komplekse behandlinger. Derudover har Nawras ansvaret for at opretholde høj kvalitet i klinikkens behandlinger, og for at sikre, at alle procedurer overholder de nødvendige sikkerhedsstandarder.

Nawras er lyttende, empatisk og altid med et smil på læben, og vi er meget glade for at have Nawras med på vores team. 

LÆS MERE OM VORES BEHANDLINGER

· Surgical
· Aesthetic
· The Light Spa