Trygt og professionelt
Følte mig i meget trygge og professionelle hænder fra min første konsultation med Bo. ISÆR dagen for selve operationen hvor jeg var meget nervøs, b…
Thomas Hansen
Kirurgiske indgreb udført af nogle af Nordens mest erfarne plastikkirurger.
Book en gratis konsultationEt fast team af plastikkirurger, sygeplejersker og klinikere i København.
Book en gratis konsultationTelefon
+45 71 99 92 92Adresse
Jægersborg Allé 14
2920 Charlottenlund
Åbningstider
Man-fre: 8-16
Lør-søn: efter aftale
Brystimplantater er generelt meget holdbare, men de er ikke tænkt som en permanent løsning. Med tiden kan kroppen ændre sig, ønsker kan udvikle sig, og implantaterne selv kan give anledning til at overveje en udskiftning. Uanset om baggrunden er medicinsk, æstetisk, eller et ønske om at opdatere et ældre resultat med nutidens teknikker og materialer, er udskiftning af implantater et veletableret og sikkert indgreb, forudsat at det planlægges grundigt og udføres af erfarne hænder.
Hos Caolín tilrettelægger vi hvert forløb individuelt med fokus på sikkerhed, æstetik og et naturligt udtryk, uanset om ønsket er en direkte udskiftning, en størrelsesændring, eller en kombination med et brystløft.
Kort overblik
Der findes mange gode grunde til at overveje en udskiftning af sine brystimplantater, også uden at noget nødvendigvis er galt.
Nogle af de mest almindelige årsager er:
Den arvævskapsel, der naturligt dannes rundt om et implantat, kan i sjældne tilfælde stramme sig til og blive hård. Det kaldes kapselskrumpning og kan ændre brystets form, give ubehag eller smerter og er den hyppigste medicinske årsag til udskiftning.
Selv om moderne implantater er meget holdbare, kan de over tid gå i stykker. Dette kan give brændende, sviende smerter i brystet, eller en ændring i brystets facon. Men mange oplever ingen gener. En ultralydsskanning er en sikker og let måde til at be- eller afkræfte mistanken.
Ønsker til størrelse og form kan forandre sig gennem livet. Mange kvinder, der valgte store implantater for år siden, ønsker i dag et mere afdæmpet og naturligt udtryk – og omvendt.
Selvom der ikke er noget galt, vælger mange at udskifte implantater af en vis alder for at drage fordel af nyere materialer og teknikker – og for at have ro i maven.
Teknikker og implantatdesign har udviklet sig markant. En udskiftning kan give et markant smukkere og mere naturligt resultat end det originale indgreb.
Hvis implantatet er synligt eller kan mærkes tydeligt under huden, kan en ændring i implantattype eller placering løse problemet.
En udskiftning er en oplagt mulighed for at revidere det oprindelige implantatvalg og drage fordel af nyere og langt bedre materialer. Moderne implantater er blødere, mere naturlige og mere holdbare end tidligere.
Til forundersøgelsen gennemgår vi dine ønsker og din anatomi og finder frem til det implantat, der giver det bedste resultat for netop dig. Du kan prøve størrelser, form og profil, inden du beslutter dig.
Kirurgen bruger typisk det eksisterende ar fra den oprindelige operation, enten i brystfolden eller omkring brystvorten (areola). Dette for at minimere nye ar. Det gamle implantat fjernes, kapslen vurderes og behandles efter behov, og det nye implantat indsættes. Operationen tager typisk 1–2 timer og foregår i fuld narkose.
Afhængigt af situationen kan der være behov for en eller flere af følgende tiltag:
Kapslen ridses op for at løsne en stram kapsel og skabe plads til det nye implantat.
Kapslen fjernes helt – anbefales særligt ved udtalt kapselfibrose eller ved ønske om at skifte implantatets placering.
For eksempel fra over til under musklen, for et mere naturligt resultat eller for at reducere synlige rynker og folder.
Hvis huden har mistet elasticitet siden den originale operation, eller man ønsker at gå ned i størrelse kan udskiftningen kombineres med et brystløft for et samlet og mere harmonisk resultat.
Anmeldelser
Godt at vide
Her finder du hele forløbet trin for trin — fra forundersøgelse til de første uger hjemme. Er der noget du ikke finder svar på, tag det med til din forundersøgelse.
En udskiftning er generelt et sikkert indgreb, men indebærer de samme risici som en primær BFO. De hyppigste er blødning, infektion og kapseldannelse. Ved udtalt kapselfibrose, ruptur af implantatet eller komplicerede tidligere operationer kan indgrebet være mere teknisk krævende. Vi gennemgår alle relevante risici grundigt til forundersøgelsen, og særligt hvis din tidligere operation ikke er udført hos os.
Efterforløbet ligner på mange måder den oprindelige BFO, men er typisk lettere, da brystmusklen allerede er løsnet og har udvidet sig fra det gamle implantat. De fleste oplever derfor mindre hævelse og ømhed end ved den første operation.
Uanset om din udskiftning er planlagt eller opstår som følge af en komplikation, starter alle forløb hos Caolín med en grundig og uforpligtende forundersøgelse. Vi gennemgår din situation, vurderer dine eksisterende implantater og vejleder dig om de bedste muligheder med fokus på sikkerhed, æstetik og et resultat, der passer til dine ønsker.
Det er en fordel hvis du til forundersøgelsen medbringer præcis information om dine nuværende implantater.
Nej, der er ingen fast udløbsdato. Moderne implantater kan holde betydeligt længere end 10 år, og en udskiftning er kun nødvendig, hvis der opstår komplikationer, eller hvis du ønsker en ændring. Mange kvinder beholder deres implantater i 15–20 år uden problemer.
Kapselfibrose eller kapselskrumpning opstår, når den naturlige arvævskapsel rundt om implantatet strammes og hærder. I milde tilfælde er det ufarligt men brystet mærkes mere fast i konsistensen. I sværere tilfælde kan det give smerter, synlig deformation og kræver kirurgisk behandling.
Ja. En udskiftning er en oplagt mulighed for at justere størrelse, form og profil.
Ja. Hvis huden har mistet elasticitet siden den første BFO, vil et nyt implantat alene ikke give det bedste resultat. Et kombineret indgreb med brystløft giver både fornyet volumen og den korrete placering og form på brystet.
I de fleste tilfælde ja. Kirurgen bruger det eksisterende ar for at undgå unødvendige nye ar. Hvis den oprindelige snitplacering ikke er optimal, eller hvis der kombineres med et brystløft, kan der i sjældne tilfælde være behov for en ny placering af arret.
Ja. Fjernelse af implantater uden udskiftning til nye er fuldt muligt og beskrives nærmere under ”fjernelse af implantater”. Til forundersøgelsen drøfter vi, hvad du kan forvente af brysternes udseende efterfølgende, og om et brystløft eller brystforstørrelse med eget fedt kan være relevant.
Det er ingen hindring. Vi modtager mange patienter til revisionsoperationer og udskiftninger efter indgreb foretaget andre steder i både Danmark og udlandet. Vi beder dig medbringe al tilgængelig dokumentation om dine eksisterende implantater, så vi har det bedst mulige grundlag for at planlægge forløbet.
Forløbet
Forløbet starter med en grundig forundersøgelse, hvor du møder din plastikkirurg i rolige og trygge rammer. Her tager vi os tid til at forstå dine ønsker, din oplevelse med dine implantater og dine forventninger til tiden efter operationen.
Sammen vurderer vi brystets form, hudens kvalitet og hvordan vævet forventes at ændre sig efter fjernelsen. Vi taler også om, hvorvidt andre behandlinger som brystløft eller fedttransplantation kan være relevante for at skabe det resultat, du ønsker.
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, velinformeret og mødt med både faglighed og forståelse, før du træffer din beslutning.
Når din behandlingsplan er lagt, guider vi dig grundigt gennem hele forberedelsen frem mod operationsdagen. Du modtager information om blandt andet faste, medicin, kosttilskud og rygning, da disse faktorer kan have betydning for både sikkerhed, sårheling og det endelige resultat.
Vi anbefaler også, at du forbereder den første tid hjemme på forhånd, så du kan give kroppen ro til at restituere efter operationen. På operationsdagen møder du fastende og i behageligt tøj, og vores team sørger for, at du føler dig tryg og godt forberedt, inden behandlingen begynder.
Operationen udføres i fuld bedøvelse og varer typisk omkring én time, afhængigt af operationens omfang. Inden operationen gennemgår kirurgen planen med dig én sidste gang og markerer området, så alt er nøje tilpasset din anatomi.
Under operationen fjernes implantaterne med stor præcision, ofte gennem eksisterende ar for at minimere yderligere arvæv. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at fjerne kapselvæv omkring implantatet eller kombinere behandlingen med andre korrigerende indgreb.
Når operationen er afsluttet, lukkes sårene nænsomt, og du får en støttende BH på, som hjælper brysterne med at hele i den ønskede position.
Efter operationen bliver du observeret af vores personale i rolige omgivelser, indtil du er klar til at komme hjem. Det første døgn er det helt normalt at føle sig træt, øm eller lettere påvirket af bedøvelsen.
I dagene efter vil brysterne ofte føles spændte, hævede eller ømme, mens kroppen gradvist tilpasser sig forandringen. For mange er denne proces ikke kun fysisk, men også følelsesmæssig, særligt hvis implantaterne har været en del af kroppen i mange år.
Det er vigtigt at give kroppen ro, men samtidig holde sig let i gang med små bevægelser og korte gåture. Resultatet udvikler sig gradvist over de kommende uger og måneder, efterhånden som hævelsen aftager, og vævet finder sin nye form. Du bliver fulgt tæt gennem hele forløbet, og vi er altid tilgængelige, hvis du har spørgsmål undervejs.

Din rejse begynder med en personlig forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og muligheder, så vi sammen kan skabe en behandlingsplan, der føles rigtig for dig.
Specialisterne
Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi
Bo Sonnich Rasmussen er overlæge i plastikkirurgi og en af Nordens førende specialister i kosmetisk brystkirurgi samt avanceret ansigtskirurgi, og er en af få kirurger der mestrer endoskopisk ansigtsløft uden synlige ar. Han har en ph.d. i brystrekonstruktion med stamcelleberiget fedttransplantation og er internationalt anerkendt for sit arbejde og sin forskning inden for området.
Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi
Frederik Kølle er certificeret og internationalt anerkendt plastikkirurg med speciale i ansigts- og kosmetisk kirurgi samt avanceret fedttransplantation og kropskonturering. Han er blandt nordens førende eksperter og mestrer hele spektret af ansigts- og brystkirurgi.
Vi tilbyder mulighed for finansiering, så du kan dele betalingen op. Har du spørgsmål til finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os – eller spørge til din forundersøgelse.
Beregningen er vejledende. Kreditvurdering og vilkår fastsættes af Resurs Bank.