Skip to main content

Om behandlingen

Et læbeløft skaber en fyldigere og mere markeret læbe ved at løfte overlæben og synliggøre mere af det røde læbevæv. Indgrebet forkorter afstanden mellem næsen og overlæben og skaber et mere ungdommeligt smil. Snittet placeres diskret under næsens basis, så synlige ar minimeres. Resultatet er permanent og tilfører ansigtet elegance og balance.

Hos Caolín planlægges dit læbeløft altid ud fra en individuel vurdering af ansigtets proportioner, læbernes naturlige form og dine personlige ønsker. Vi lægger vægt på et resultat, der fremstår diskret, harmonisk og ægte.

Kort overblik

Pris
Fra DKK 24.900
Bedøvelse
Fuld narkose
Varighed
1-1,5 time
Indlæggelse
1-3 timer
Nedetid
Få dage
Socialt præsentabel
Ca. 14 dage
Endeligt resultat
Efter 3–6 måneder
Læbeløft hos Caolín

Hvordan udføres operationen?

Kirurgen fjerner en lille bræmme hud i overgangen mellem næsebunden og overlæbens hud. Formen ligner et ”bullhorn”. Den præcise mængde hud, der fjernes, afmåles nøje og er afgørende for resultatet.

Når huden er fjernet, hæves overlæbens position, og den røde del af overlæben rulles en anelse frem og synliggøres. Snittet lukkes med meget fine sting i hudfolden under næsen, hvor arret kamufleres i de naturlige skygger.

Teknikker

Læbeløft (Bullhorn lift)

Snittet lægges i hudfolden direkte under næsebunden i en bullhorn-form buet langs hver næsefløj. Det giver et symmetrisk og præcist løft af hele overlæben og er den teknik, der oftest anvendes.

Central lip lift

En variant, hvor snittet begrænses til midten under næsen. Egnet til patienter, der primært ønsker at fremhæve amor buen og midterlæbens volumen snarere end at løfte hele overlæben. Giver et lidt mere begrænset, men meget præcist og naturligt resultat.

Corner lip lift

Denne teknik hæver mundvigene, der med alderen kan trække nedad og give et permanent nedadgående udtryk. Kan udføres som et selvstændigt indgreb eller kombineres med bullhorn lip lift for en samlet foryngelse af mundens omgivelser.

Kirurgerne hos Caolín

Arret og hvorfor placering er altafgørende

Arret er det de fleste spørger til når der tales om lip lift. Det placeres i hudfolden under næsen, hvor det kamufleres i de naturlige skygger, rynker og skift i hudtekstur. Hos de fleste patienter er det næsten usynligt efter fuld heling, men det kræver kirurgisk præcision, minutiøs sutur og erfaring at opnå.

Hos Caolín er arplacering og kompromisløs sutur en integreret del af den kirurgiske planlægning. Vi bruger de fineste sting og teknikker til at minimere arret og sikre den bedst mulige heling. I de første måneder er arret synligt og rødt hvilket aftager gradvist og arret er typisk næsten usynligt efter 3-6 måneder.

Hvornår er et liplift relevant?

Lip lift kan være relevant for både yngre og ældre patienter. De fleste af vores patienter der får foretaget liplift kommer med:

Langt philtrum

Afstanden fra næsebund til det læberøde er for lang, enten medfødt eller opstået med alderen. Et philtrum over ca. 1,5–1,8 cm kan give et tomt og fladt udtryk i området omkring munden.

Overlæben er faldet nedad

Den røde del af overlæben er mindre synlig i hvile, tænderne dækkes, og mundens omgivelser fremstår flade.

Tab af ungdommelig kurve i overlæben

Den karakteristiske bue i overlæbens kontur (amor buen) er blevet mindre udtalt med alderen.

Filler giver ikke det ønskede resultat

Mange oplever, at filler i overlæben giver volumen, men ikke løfter selve læbens position eller forkorter philtrum. Et kirurgisk løft adresserer dette.

Anmeldelser

Det siger vores patienter

Fremragende

Baseret på 40 anmeldelser

Trustpilot
3. aug. 2026

Trygt og professionelt

Følte mig i meget trygge og professionelle hænder fra min første konsultation med Bo. ISÆR dagen for selve operationen hvor jeg var meget nervøs, b…

Thomas Hansen

13. mar. 2026

Bo Sonnich Rasmussen er den mest fantastisk kirurg

Fra start til slut er han bare lyttende, ærlig, nærværende, professionel og bare suveræn dygtig til sit arbejde. Han er virkelig god til at vejlede…

Lille My

14. jan. 2026

Professionel og varm behandling med et smukt resultat

Fra jeg var til min første konsultation til mit opfølgende tjek knap 3 måneder efter har jeg mødt den mest professionelle behandling hos Caolin.

Heidi Maria Petersen

11. jan. 2026

Øjenlågskirurgi og fedtsugning

Frederik Kølle har med sin perfektionisme og æstetiske sans udført det smukkeste kirurgiske arbejde af mine øvre og nedre øjenlåg samt direkte bryn…

CK

15. dec. 2025

Flotteste resultat og fantastisk tryg oplevelse

Fra første konsultation oplevede jeg en fantastisk kombination af høj faglighed, ærlighed og nærvær. Bo tog sig god tid til at lytte til mine ønske…

Marie Jensen

4. dec. 2025

Brystreduktion hos Bo

Jeg er så glad for resultatet allerede. Han gør sig umage, vægter æstetik, små detaljer og ønsker højt og det er bare utroligt trygt som patient.

Christine Sten

17. jan. 2026

Kan varmt anbefales

Nawras er en kompetent og professionel kosmetisk sygeplejerske, som formår at lytte til ens ønsker og udføre behandlingen med stor præcision og et…

Victoria

10. dec. 2025

Ekstremt dygtig og pålidelig kirurg

Hans faglige dygtighed kombineret med en varm og forstående tilgang gør, at man føler sig helt tryg under hele forløbet.

Isolde

26. nov. 2025

Fantastisk kirurgi

Meget dygtig og erfaren kirurg og et fantastisk team af søde sygeplejersker gjorde det til en tryg og positiv oplevelse.

Louise Girich

18. nov. 2025

Professionel og empatisk oplevelse

Professionel og empatisk oplevelse hos Caolin, kan anbefales på det varmeste.

Birgitte Holstein

15. okt. 2025

Den læge man altid håber på at møde

Fra det øjeblik man træder ind, mærker man noget helt særligt: ro, respekt og en ægte menneskelighed. Han ser hele mennesket, ikke bare symptomerne.

Camilla

11. okt. 2025

Fantastisk klinik

Kan på det varmeste anbefale Caolin og tusind tak for super professionel behandling fra start til slut. Man bliver vejledt hele vejen.

Karina Jensen

1. jul. 2025

Jeg vil varmt anbefale Caolin klinik

Fra første øjeblik blev jeg mødt af et venligt, imødekommende og professionelt personale, der virkelig gjorde en indsats for at skabe tryghed og fo…

Mette Dansberg

7. okt. 2025

5 stjerner er ikke nok

Klinikken er utrolig flot og æstetisk, og hele personalet er både venlige, imødekommende og professionelle. Jeg følte mig tryg gennem hele forløbet.

Camilla

Godt at vide

Spørgsmål og svar

Her finder du hele forløbet trin for trin — fra forundersøgelse til de første uger hjemme. Er der noget du ikke finder svar på, tag det med til din forundersøgelse.

Forløbet

Sådan foregår det hos Caolín

  1. Forundersøgelse

    Forløbet starter med en grundig forundersøgelse, hvor du møder din plastikkirurg i rolige og trygge omgivelser. Her taler vi om dine ønsker, dine forventninger og de forandringer, du gerne vil opnå.

    Hos Caolín tilpasses et læbeløft til din individuelle ansigtsstruktur og dine ønsker. Du får en grundig gennemgang af dine muligheder og de risici, der er forbundet med de forskellige kirurgiske løsninger, og kirurgen spørger ind til dit helbred for at sikre, at du er egnet til operation. I henhold til lovgivningen gælder en obligatorisk betænkningstid på 7 dage efter forundersøgelsen, før du kan give dit endelige samtykke til kosmetisk kirurgi. Det er vigtigt for os, at du føler dig velinformeret, tryg og mødt med både faglighed og forståelse gennem hele processen.

  2. Før operationen

    Du skal stoppe med medicin, der indeholder acetylsalicylsyre, en uge før operationen, og undgå naturlægemidler — særligt fiskeolie, ingefær og D-vitamin — fra tre uger før. Eventuel blodfortyndende medicin aftales med kirurgen.

    Du skal holde pause med rygning i mindst 4 uger før og 6 uger efter operationen. På operationsdagen tager du bad, undgår bodylotion på operationsområdet og møder i løst tøj uden smykker.

  3. Under operationen

    Under operationen lægges et snit under næsen, som følger næseborene og næseskillevæggen. Et stykke hud og underhudsvæv fjernes, så afstanden fra den røde del af læben til næsen forkortes, og læben kommer til at fremstå mere fremtrædende.

    Der sys i flere lag for at sikre et så diskret ar som muligt, og huden lukkes med en tynd sutur. Operationen udføres som regel i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Fuld bedøvelse vælges oftest, da det er mere behageligt for dig og giver kirurgen de bedste arbejdsbetingelser. En sygeplejerske tager imod dig og viser dig til din stue, hvor du skifter tøj og får lagt et drop. Anæstesilægen gennemgår bedøvelsen, og kirurgen markerer det område, der skal opereres.

  4. Efter operationen

    Efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor en sygeplejerske holder øje med dig. Afhængigt af operationens omfang kan du blive udskrevet efter nogle få timer.

    Du skal sørge for, at nogen henter dig, da du ikke selv må køre. Vi anbefaler, at du har en voksen hos dig i de første 24 timer.

Book en gratis konsultation hos Caolín

Din rejse begynder med en personlig forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og muligheder, så vi sammen kan skabe en behandlingsplan, der føles rigtig for dig.

Specialisterne

Bo Sonnich Rasmussen, MD, PHD

Bo Sonnich Rasmussen, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Bo Sonnich Rasmussen er overlæge i plastikkirurgi og en af Nordens førende specialister i kosmetisk brystkirurgi samt avanceret ansigtskirurgi, og er en af få kirurger der mestrer endoskopisk ansigtsløft uden synlige ar. Han har en ph.d. i brystrekonstruktion med stamcelleberiget fedttransplantation og er internationalt anerkendt for sit arbejde og sin forskning inden for området.

Mød specialisten
Frederik Kølle, MD, PHD

Frederik Kølle, MD, PHD

Grundlægger & cheflæge i plastikkirurgi

Frederik Kølle er certificeret og internationalt anerkendt plastikkirurg med speciale i ansigts- og kosmetisk kirurgi samt avanceret fedttransplantation og kropskonturering. Han er blandt nordens førende eksperter og mestrer hele spektret af ansigts- og brystkirurgi.

Mød specialisten

Finansiering af din behandling

Vi tilbyder mulighed for finansiering, så du kan dele betalingen op. Har du spørgsmål til finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os – eller spørge til din forundersøgelse.

Beregningen er vejledende. Kreditvurdering og vilkår fastsættes af Resurs Bank.