Vores fokus er ikke at ændre dit udseende, men at forbedre det, der allerede er der med respekt for din anatomi, dine proportioner og dine ønsker. Alle behandlinger tager udgangspunkt i en grundig og højt specialiseret lægefaglig vurdering. Vi ser på helheden og vurderer, hvad der giver mening – og hvad der ikke gør. Det er afgørende for at sikre et resultat, der både er æstetisk, naturligt og holdbart over tid.
Hos os bliver du mødt af Danmarks førende plastikkirurger, kosmetiske sygeplejersker og klinikere med international erfaring, der følger dig gennem hele forløbet; fra første konsultation til opfølgning efter behandlingen. Du får en grundig gennemgang af muligheder og forventede resultater, så du kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag.
En vigtig del af vores arbejde er også at sige fra. Vi anbefaler kun behandlinger, hvor der er faglig indikation, og hvor vi vurderer, at der kan opnås et godt resultat. I nogle tilfælde betyder det, at vi fraråder behandling. Vores tilgang er faglig, ærlig og baseret på erfaring med ét mål: at skabe naturlige resultater, der passer til dig.