Skip to main content

Om behandlingen

Med alderen mister huden gradvist noget af sin naturlige fugt, spændstighed og elasticitet. Det kan vise sig som tørhed, fine linjer, mindre glød og en hud, der ikke længere føles lige så fast og vital som tidligere. Profhilo er en avanceret injektionsbehandling, der arbejder med hudens egen regenerering og hjælper med at genopbygge fugt, fasthed og kvalitet indefra.

I modsætning til traditionelle fillers tilfører Profhilo ikke volumen eller ændrer ansigtets konturer. Behandlingen arbejder i stedet med hudens struktur og stimulerer produktionen af kollagen og elastin, så huden gradvist bliver mere spændstig, glat og strålende.

Hos Caolín arbejder vi med et naturligt og langsigtet fokus på hudforbedring. Målet er ikke at ændre dine træk, men at give huden de bedste forudsætninger for at fremstå sund, frisk og i balance.

Kort overblik

Pris
Se prisliste
Behandlingstid
15–30 minutter
Teknik
BAP-teknik med fine nåle
Områder
Ansigt, hals, dekolletage og hænder
Restitution
Ingen egentlig
Forløb
Typisk 2 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum
Første effekt
Efter 2–3 uger
Holdbarhed
Typisk op til 6 måneder

Anmeldelser

Det siger vores patienter

Fremragende

Baseret på 40 anmeldelser

Trustpilot
3. aug. 2026

Trygt og professionelt

Følte mig i meget trygge og professionelle hænder fra min første konsultation med Bo. ISÆR dagen for selve operationen hvor jeg var meget nervøs, b…

Thomas Hansen

13. mar. 2026

Bo Sonnich Rasmussen er den mest fantastisk kirurg

Fra start til slut er han bare lyttende, ærlig, nærværende, professionel og bare suveræn dygtig til sit arbejde. Han er virkelig god til at vejlede…

Lille My

14. jan. 2026

Professionel og varm behandling med et smukt resultat

Fra jeg var til min første konsultation til mit opfølgende tjek knap 3 måneder efter har jeg mødt den mest professionelle behandling hos Caolin.

Heidi Maria Petersen

11. jan. 2026

Øjenlågskirurgi og fedtsugning

Frederik Kølle har med sin perfektionisme og æstetiske sans udført det smukkeste kirurgiske arbejde af mine øvre og nedre øjenlåg samt direkte bryn…

CK

15. dec. 2025

Flotteste resultat og fantastisk tryg oplevelse

Fra første konsultation oplevede jeg en fantastisk kombination af høj faglighed, ærlighed og nærvær. Bo tog sig god tid til at lytte til mine ønske…

Marie Jensen

4. dec. 2025

Brystreduktion hos Bo

Jeg er så glad for resultatet allerede. Han gør sig umage, vægter æstetik, små detaljer og ønsker højt og det er bare utroligt trygt som patient.

Christine Sten

17. jan. 2026

Kan varmt anbefales

Nawras er en kompetent og professionel kosmetisk sygeplejerske, som formår at lytte til ens ønsker og udføre behandlingen med stor præcision og et…

Victoria

10. dec. 2025

Ekstremt dygtig og pålidelig kirurg

Hans faglige dygtighed kombineret med en varm og forstående tilgang gør, at man føler sig helt tryg under hele forløbet.

Isolde

26. nov. 2025

Fantastisk kirurgi

Meget dygtig og erfaren kirurg og et fantastisk team af søde sygeplejersker gjorde det til en tryg og positiv oplevelse.

Louise Girich

18. nov. 2025

Professionel og empatisk oplevelse

Professionel og empatisk oplevelse hos Caolin, kan anbefales på det varmeste.

Birgitte Holstein

15. okt. 2025

Den læge man altid håber på at møde

Fra det øjeblik man træder ind, mærker man noget helt særligt: ro, respekt og en ægte menneskelighed. Han ser hele mennesket, ikke bare symptomerne.

Camilla

11. okt. 2025

Fantastisk klinik

Kan på det varmeste anbefale Caolin og tusind tak for super professionel behandling fra start til slut. Man bliver vejledt hele vejen.

Karina Jensen

1. jul. 2025

Jeg vil varmt anbefale Caolin klinik

Fra første øjeblik blev jeg mødt af et venligt, imødekommende og professionelt personale, der virkelig gjorde en indsats for at skabe tryghed og fo…

Mette Dansberg

7. okt. 2025

5 stjerner er ikke nok

Klinikken er utrolig flot og æstetisk, og hele personalet er både venlige, imødekommende og professionelle. Jeg følte mig tryg gennem hele forløbet.

Camilla

Godt at vide

Spørgsmål og svar

Er der noget du ikke finder svar på, tag det med til den gratis konsultation.

Forløbet

Sådan foregår det hos Caolín

  1. Din behandlingsplan

    Enhver Profhilo-behandling hos Caolín starter med en grundig og personlig konsultation. Her tager vi os tid til at forstå din hud, dine ønsker og de forandringer, du gerne vil opnå. Din behandler vurderer blandt andet hudens fugtniveau, elasticitet, struktur og generelle kvalitet for at sikre, at Profhilo er den rette behandling for dig.

    Skal stilles indikation til behandling minimum 48 timer forude for 1. behandling

    Sammen gennemgår vi også de områder, der med fordel kan behandles – eksempelvis ansigt, hals, dekolletage eller hænder – og hvordan behandlingen bedst kan integreres i din samlede hudpleje eller anti-age strategi. Vi taler åbent om realistiske forventninger, behandlingsforløb og eventuelle kombinationsmuligheder med andre behandlinger, så du føler dig fuldt informeret og tryg, inden vi går i gang.

  2. Selve behandlingen

    Selve behandlingen er skånsom og tager typisk mellem 15 og 30 minutter. Profhilo injiceres med meget fine nåle i nøje udvalgte punkter i huden med den såkaldte BAP-teknik, som sikrer optimal fordeling af produktet i vævet. Når hyaluronsyren er placeret i huden, begynder den gradvist at sprede sig og aktivere hudens egne regenerative processer. Behandlingen stimulerer kollagen- og elastinproduktionen og forbedrer hudens evne til at holde på fugt.

    De fleste oplever kun minimalt ubehag under behandlingen, kunden vil dog opleve mild hævelse samt røde og ømhed de første timer efter behandlingen. Hævelsen aftager typisk inden for 24 timer.

    Hele forløbet er hurtigt, præcist og passer ofte nemt ind i en almindelig hverdag.

  3. Tiden efter behandlingen

    Efter behandlingen kan der forekomme let rødme, hævelse eller mindre blå mærker ved injektionsstederne. Disse reaktioner er forventelige og aftager som regel i løbet af 24-48 timer.

    Kunden skal undgå hård fysisk træning, sauna, dampbad, berøring samt makeup de første 4 timer efter behandlingen.

    Du får altid grundig vejledning med hjem, så du føler dig tryg i dagene efter behandlingen, og vi er naturligvis tilgængelige, hvis du har spørgsmål undervejs.

  4. Resultater og efterbehandling

    Profhilo arbejder gradvist, og resultaterne udvikler sig over de følgende uger, efterhånden som hudens egen kollagen- og elastinproduktion stimuleres. Mange oplever de første forbedringer efter 2 til 3 uger, hvor huden begynder at føles mere fugtmættet, glat og spændstig. For optimal effekt anbefales typisk et behandlingsforløb på to behandlinger med cirka fire ugers mellemrum samt opfølgende behandling hver 6. måned.

    Herefter vil huden ofte fremstå mere ensartet, frisk og med naturlig glød. Effekten holder typisk op til 6 måneder, afhængigt af hudtype, livsstil og individuelle forhold. Ved regelmæssig vedligeholdelse oplever mange, at hudens kvalitet forbedres endnu mere over tid.

Book en gratis konsultation hos Caolín

Din rejse begynder med en personlig forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og muligheder, så vi sammen kan skabe en behandlingsplan, der føles rigtig for dig.

Specialisterne

Nawras Maria Mousawi

Nawras Maria Mousawi

Ledende kosmetisk sygeplejerske

Nawras Maria Mousawi er uddannet sygeplejerske fra Københavns Professionshøjskole og har klinisk erfaring fra Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, inden hun specialiserede sig i æstetiske og kosmetiske behandlinger. Med en holistisk tilgang og et højt fagligt niveau kombinerer hun avancerede teknikker og individuel behandlingsplanlægning for at skabe harmoniske og balancerede resultater.

Mød specialisten

Finansiering

Finansiering af din behandling

Vi tilbyder mulighed for finansiering, så du kan dele betalingen op. Har du spørgsmål til finansiering, er du altid velkommen til at kontakte os – eller spørge til din forundersøgelse.

Beregningen er vejledende. Kreditvurdering og vilkår fastsættes af Resurs Bank.